At vælge tid

Af: Line Soot (linesoot.dk)

Tiden er vores egen. Vi bestemmer selv, hvad vi bruger den på, har en reflekteret og dejlig ven sagt for nyligt.

Også selvom vi kan henfalde til at synes, livet er et pres af tvungne pligter. Det er det ikke. Vi vælger selv. Ofte er pligterne konsekvenser af vigtige valg, vi har taget tidligere. Men det er stadig et valg.

Nogle gange gør vi, som vi gør, fordi alternativet føles uacceptabelt. Det er alligevel et valg

Hvordan jeg bruger min tid er mit valg. Jeg bruger tiden på det, der er vigtigst for mig. På min familie, mine få nære venner. Og på mig selv. Alt hvad jeg gør, udspringer af de valg, jeg har foretaget.

Hunden skal luftes, og derfor går jeg ture med den hver dag. Også når det regner, det er mørkt, og jeg er træt. Jeg har valgt at have hunden. Fordi den giver fællesskab i familien og er en kær og trofast ven. Den giver mig glæde hver dag.

Jeg bruger tid hver dag sammen med min favorit-voksne. Også når han er en klaphat, eller han har influenza på den irriterende måde. Det er mit valg at være sammen med ham. Det er ikke en selvfølge. Vores fællesskab giver mig en følelse af tilknytning, accept og kærlighed. Det er mit valg. Hver dag.

Mit arbejde som læge og sexolog giver mig et økonomisk fundament under min familie. Det er mit valg at arbejde sådan. Fordi det er en kilde til personlig glæde og udvikling. Når jeg oplever et menneske åbne sig for mig i klientstolen, fyldes jeg med taknemmelighed over at få nogle øjeblikkes adgang til dette menneskes liv, tanker og følelser.

Det nærer mig og gør mig glad. Præcis som lys-spillet fra solopgangen mellem skovens træer. Eller gensynet med min favorit-voksne efter en adskillelse. Eller fortrolig kontakt med mine børn.

Så er der tiden. Den afgørende tid. Det vigtigste valg. For at kunne nyde, glædes og mærke taknemmeligheden for alle værdierne i mit liv, har jeg brug for tid.

Tid alene, tid uden aktivitet. Tid der kun er min. Tid uden forstyrrende lyde. Tid uden krav om stillingtagen eller handling.

Det er den sværeste del. Paradokset. For når der nu er så mange ting, jeg holder af og aktiviteter, der bringer glæde i mit liv, er det fristende, at fylde tiden ud med mere af alt dét.

Men tiden alene, uden indhold, er en forudsætning for, at jeg kan mærke glæden ved alt det andet. Det smukke, det værdifulde og det glædelige er som en kodak-film, der ikke er blevet fremkaldt endnu, hvis ikke jeg har tid til at processere og mærke, hvordan det bundfælder sig. Jeg skal aktivt vælge den tid, for den kommer ikke af sig selv.

Hvis tidslommerne forsvinder, bliver det smukke lys usynligt, aktiviteterne med min familie føles rutineprægede og mit arbejde opleves som en ufravigelig pligt. Taknemmeligheden aftager og erstattes med en tomhedsfølelse. Min evne til at opleve nydelse i nuet aftager.

Sådan er det for mig.

Tidslommerne er en basal forudsætning for min oplevelse af det, som er værdifuldt. Tiden til mig selv skal vælges aktivt. Ellers findes den ikke, og jeg visner.

Hvordan er det for dig?

Læs mere om at være tydelig i dine relationer her
Eller læs mere om at passe på dig selv i dine relationer her.