De små mirakler

Af: Line Soot (linesoot.dk)

De fleste, der har været i en forpligtende relation, kender det.
Når de tunge sorte skyer fra en barsk konflikt pludselig opløser sig, og solen skinner på os igen. Når vi genfinder hinanden efter at have været følelsesmæssigt adskilt. Når vi pludselig rigtigt kan se hinanden igen, efter at konfliktens forvrængning har været aktiveret.

Hvad er det, der sker?

Der er intet, som kan få os på glatis på samme måde som sammenstød med vores elskede. Når vi elsker er vi sårbare. På godt og ondt. Og når vi kommer i konflikt, bliver vi efterladt alene, midt i vores sårbarhed. Uden beskyttelse.

Derfor er det en normal mekanisme, at vi, for at tage vare på vores inderste sårbare kerne, hurtigt tager et skjold på.
Hvilket skjold vi tager på afhænger af, hvilke skjold vi har i vores følelsesmæssige garderobe. Garderoben er vores erfaringer fra det liv, vi har levet. Der hænger meget tøj fra vores barndom og fra vores tidligere forhold i garderoben.

Så står vi der med hvert vores skjold, under tordenskyen. Ensomheden gør ondt, og vi er ulykkelige.

Pludselig er der én af os, der bliver modig og letter lidt på skjoldet. Blotter en sprække til sin egen sårbarhed. Måske fordi behovet for kontakt overskrider behovet for selvbeskyttelse, eller måske fordi det bliver for varmt og trangt inde under skjoldet.

Den modige rækker med sin blotlæggelse af egen sårbarhed ud mod den anden. Her starter miraklet.

Når vores elskede rækker ud mod os, med et ønske om at vise sig selv sandt og uden skjold, er der stor sandsynlighed for at vores eget skjold smelter og siver tilbage i garderoben. Skyerne opløses og vi kan se blå himmel.

Vi kan nu se hinanden igen. Kontakten genetableres, og vi kan nå hinanden.
Dét kan kærlighed.