Seksualitet i bevægelse

Af: Line Soot

Seksualitet er ikke en statisk størrelse. Gennem livet kan seksualiteten ændre sig og skifte udtryk. Både fordi vi bliver påvirket af de oplevelser, vi har og de mennesker, vi har seksuelle relationer til, og fordi vi gennemgår indre og mere eksistentielle processer, der kan påvirke vores seksuelle bevidsthed.

I ungdomsårene er det almindeligt at være seksuelt søgende, hvilket falder sammen med den generelle identitetsafsøgning, der for mange finder sted i samme periode af livet. Vi forelsker os og får seksuelle erfaringer med det samme- modsatte køn eller begge køn. Vi så at sige afprøver os selv og finder ud af, hvordan vi identificerer os selv seksuelt. Om vi er heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle, queer, polyamorøse, aseksuelle eller om vi ikke ønsker at sætte en ”mærkat” på vores seksualitet.

De fleste glider ubemærket ind i samfundets stereotype normalitetsramme, finder en kæreste af modsatte køn, som de indleder et monogamt forhold til, stiller ikke indledningsvist yderligere spørgsmål ved den seksuelle identitet og taler måske ikke så meget om hverken seksuel orientering eller seksuelle præferencer.

Oplever man derimod sig selv som værende afvigende fra den almindelige seksuelle normalitet, er det ofte nødvendigt at tage et mere aktivt skridt væk fra den herskende forestilling om, hvordan en ”normal” kærlighedsrelation ser ud. Det kræver en bevidst stillingtagen til, hvordan og hvor meget familie, venner og kolleger skal inddrages i, at ens seksuelle orientering adskiller sig fra flertallets.

Hvis vi på den måde allerede i ungdommen eller tidlig voksenalder ”tvinges” til at forholde os til, at vores seksualitet ikke er som de flestes, vil sproget for seksuel orientering og præferencer for manges vedkommende udvikles mere nuanceret og frit, end hvis vi tilhører majoritetsgruppen af heteroseksuelle. Det kan også betyde en større åbenhed overfor løbende ændringer af den seksuelle lyst. Og en større forventning om, at der kan tales frit om seksualitet.

For enkeltes vedkommende kan det dog være så svært ved at forlige sig med at bryde med normen, at valget falder på at blive indenfor normalitetsrammen, selvom det strider mod den inderste lyst. Ofte vil det give spændinger og uro på ét eller andet tidspunkt senere i livet.

På samme måde kan det også give uro eller dønninger senere i livet, hvis man primært opfatter sig som heteroseksuel og har fulgt den almindelige opskrift for heteroseksuel udfoldelse uden så mange spørgsmål og derefter senere finder ud af, at der gemmer sig en nysgerrighed efter at udforske seksualiteten ud over de ”almindelige rammer”.

Uanset hvilken årsag, der ligger til grund for et ønske om at udforske sin seksualitet senere i livet, kan det på nogle måder være vanskeligere at give sig i kast med, end det var som teenager. Både fordi den personlige identitet ofte allerede er solidt etableret, og fordi livet kan være sat i faste rammer, der ikke så let lader sig rokke ved.

For mange kan der også være en partner involveret, hvilket kan påvirke processen. Måske er partneren selv nysgerrig på at udforske den fælles seksuelle ramme, eller måske har partneren modstand overfor et ønske om prøve noget nyt af. Uanset hvad, er det nødvendigt at starte med at tale sammen om, hvad der er i spil, og hvad nysgerrigheden handler om. At dele ønsket om at undersøge de seksuelle muligheder.

Det er altid udfordrende at ændre på de rutiner og indgroede vaner, vi som mennesker får skabt for os selv. Vores eget og andres billede af, hvem vi er og hvordan vi opfører os, er for manges vedkommende grundigt etableret gennem det liv, vi har levet.

Alligevel er det aldrig for sent at stoppe op og tænker over, om den måde vi lever og udfolder os på, også er den måde, vi ønsker at blive ved med at leve på. Det er aldrig for sent at tage sig selv, sin seksualitet og sine livsvalg op til fornyet genovervejelse.

Du kan læse mere om mig her