Usynlighedsdrikken Skam

Af: Line Soot (linesoot.dk)

Skam er et tilbagevendende tema i mit personlige liv. Det er absolut en af de allersværeste følelser i mit forskelligartede repertoire af emotionelle tilstande.

Skam er et vilkår, der har været en følgesvend i mit liv som både barn, ung og alle stadier af voksen.

Følelsen af skam trykker sig ind i mit mellemgulv og opfordrer mig til at blive helt usynlig, meget lille og helt stille. Ultimativt føles det som om, den ønsker den mig udryddet i min eksistens.

Som barn skammede jeg mig over at være for høj, for bred og for højrøstet. I det hele taget skammede jeg mig over at være ”for meget” af det hele.

Som ung skammede jeg mig over ikke at være ”nok” af det hele. Utilstrækkeligheden var en konstant støjgiver, der blev mere eller mindre effektivt dæmpet med kontrol, flittighed og hårdhed.

Som voksen ryger jeg til stadighed ned i skam-gryden, hvor jeg bliver kogt og falder fra hinanden som en suppehøne fra sine ben.

Skammen rammer mig hårdt og vildt, hvis jeg laver fejl som læge eller terapeut. Fordi fagligheden altid har været dét, jeg har styrket mig på og som har bragt mig igennem de sværeste tider i mit liv. Hvis alt andet ramler, har jeg lænet mig op ad, at jeg i det mindste altid var en god læge for mine patienter. Eller en god terapeut.

Skammen rammer mig også dybt og stærkt, hvis jeg ikke føler, jeg slår til som mor. Hvis jeg ikke er tydelig nok i min omsorg for mine børn eller beskytter dem godt nok. Mod vilkår, jeg føler jeg skal beskytte dem imod.

Skammen vil - som altid - gerne have, at jeg gemmer mig og bliver usynlig, så ingen kan se mig.

Det er skammens dagsorden i mig, og det er altid skammens agenda. Hos os alle. Skam vil  altid udviske os for os selv og for mennesker omkring os. Den gør os mindre i verden. Skam er en usynlighedsdrik, der udvisker selvet. Utydeliggør personligheden. Opløser integriteten.

Det eneste effektive våben mod skammen er åben sårbarhed. At vi tør stille os blottede og nøgne frem. Gøre det stik modsatte af, hvad skammen gerne vil have os til.

Hvis vi kaster os i løvens gab og taler om, hvad skammen gør ved os, bliver den svagere. Jo mere vi tillader os at vise vores sårbarhed til omverdenen, des vanskeligere bliver det for skammen at få adgang til os.

Skam er en listig opportunist, der sniger sig ind på os, hvis den får muligheden for det. Vi fodrer den med vores frygt for afvisning, fordømmelse og ensomhed, og vi bekæmper den med vores mod til at være ærlige, fejlbarlige og sårbare.

Tak for at læse med.