
Kroniske smerter og BDSM
I de sexpositive miljøer er der en ganske pæn forekomst af mennesker med kroniske smerter, der finder glæde ved og gavn af leg med BDSM. Måske lyder det som et paradoks, at et menneske med kroniske smerter frivilligt opsøger endnu flere smerter. Det findes der en god forklaring på.

Kink - seksuel diversitet i praksis.
Kink betyder skæv eller bøjet. Begrebet dækker over den del af det seksuelle spektrum, der adskiller sig fra normen, eller det som ”de fleste gør”. Det er derfor en slags paraplybegreb, der dækker over al den seksualitet, der ikke er mainstream, og der ikke tales åbent om i det almindelige offentlige rum.
Alligevel fylder kink-delen af det almenmenneskelige seksuelle spektrum mere, end de fleste måske lige forestiller sig. Under alle omstændigheder i vores fantasier men også praktiseret i virkeligheden rundt omkring i landet i forskellige sub-miljøer.