Overgangsalder eller Transformation?
Af: Line Soot
Efter at have talt med mange kvinder om deres oplevelser med overgangsalderen er det gået op for mig, at ordet overgangsalder er både misvisende og på visse måder ødelæggende.
Mange kvinder tænker nemlig, at overgangsalderen er noget, de skal forbi eller på den anden side af. Det er noget, der skal overstås, så kvinden kan komme tilbage til "sig selv". På den måde bliver dét menneske kvinden er, mens forandringsprocessen står på, en mindre ønsket version af kvinden. En version af kvinden, hun er ked af og gerne vil væk fra. Fordi hun gerne vil have sit gamle selv tilbage.
Men kvinden bliver aldrig, som hun var engang. Kvinden forandrer sig hele tiden. Både før, under og efter kroppens hormonelle tilpasning til den nye livsfase.
Som mennesker er vi altid i forandring. I nogle perioder forandrer vi os mere eller hurtigere end i andre perioder. Når kroppen bliver udsat for traumer, sygdom, forelskelse osv., forandrer det os som mennesker. Og når kroppens hormoner gennemgår en større forandring, gennemgår vi som mennesker også en større transformation i, hvem vi "er".
Når kvindekroppens æg-depoter slipper op (ofte i 45-55 års alderen), påvirkes det samlede hormonspejl i kroppen overordentligt meget. Der sker et fald i østrogen og progesteron. Kroppens termostat bliver mindre stramt reguleret, og derfor får rigtigt mange af os hede- og svedeture. Vores menstruationer bliver uregelmæssige og efterhånden stopper de. Nogle oplever at lysten til sex bliver mindre eller anderledes, og at orgasmerne skal findes på en anden måde end før. Vi kan også opleve påvirkning af søvn, humør og energiniveau. Alt sammen er resultat af den ændrede hormonbalance.
Der sker altså rigtigt mange ting indefra i kroppen. Samtidigt sker der ofte mange nye ting udefra i livet.
Ofte er den ændrede hormonbalance samfaldende med at eventuelle børn bliver store, uafhængige og flytter hjemmefra. Kvinder der lever i langvarige parforhold oplever også, der på den baggrund bliver mere tid sammen med partneren, som ikke er fuldt booket med logistik og familiedrift.
Forandringerne i familien kan være kærkomne, men de kan også være udfordrende og endog vanskelige. Fordi de stiller krav til, at vi bliver bevidste om vores prioriteringer og valg.
Arbejdslivet kan også byde på forandringer i samme livsfase. Fordi vi ikke længere kan anse os selv som havende uendelige valgmuligheder karrieremæssigt. Hvis vi ikke er nået til det, vi stræbte efter, kan muligheden være forpasset. Hvis vi har nået til det, vi ønskede og og stræbte efter, kan det udløse en mistrøstig følelse af: "og hvad så nu?" eller "var det virkelig dét?".
Der er altså ofte ganske mange livsomstændigheder og fysiologiske vilkår, der i samme periode af livet falder sammen og påvirker en kvindes trivsel og livslyst.
For nogle er de fysiologiske reaktioner fra kroppen kortvarige og mærkes ikke i særlig høj grad. Men for de fleste er ændringerne ikke noget, der lige går over. Det er forandringer, der varer ved og som påvirker kropsoplevelsen, også på den lange bane. I årtier eller endog livslangt. Det er et udtryk for nye livsvilkår.
Hvis vi går og venter på, at få vores gamle selv tilbage, bliver vi derfor skuffede. For det får vi ikke. Vi har derimod fået nogle nye vilkår, vi skal forholde os til. En ny kropslig og psykologisk virkelighed, som påvirker os på godt og ondt. Den virkelighed skal vi finde os til rette med og tage til os, hvis vi skal få nydelse og glæde ud af hele det lange liv, der statistisk stadigvæk ligger foran os.
I stedet for at vente på, at alting bliver som før, vil det være en god ide at gå på opdagelse i, hvordan det er nu. At stille os oprigtigt nysgerrige efter at finde ud af, hvordan kroppen er i den nye livssituation, hvad den har brug for, og hvordan bliver glad. At gå med accept til den måde psyken reagerer på og finde ud af, hvordan den nye livssituation kan blive forenelig med trivsel og glæde.
Måske skal der ske noget nyt. Det er ikke sikkert, at den måde vi har levet på indtil nu, er den samme måde vi kan eller skal leve på fremover. Det kan være, at den nye livssituation stiller fordringer om, at vi går anderledes til både seksualitet, familieliv og karriere.
Transformation dækker derfor bedre end overgangsalder. Fordi det er en forandringsproces med ukendt slutdestination snarere end noget, der skal overstås.